Indlæser
Aftensejlads med LOA
Dato og tid
Torsdag d. 9. september 2021 kl. 16:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 7. september 2021 kl. 23:00
Sted
LOA Værft,
Nordre Havnegade 6,
9400 Nørresundby
LOA Værft
Nordre Havnegade 6
9400 Nørresundby
Aftensejlads med LOA
Arrangementsbeskrivelse
Torsdag 9. september 2021 stikker ErhvervsNetværk 9220 til søs med det gode skib LOA af Aalborg.
- 16.00: Vi mødes ved LOA Værft, Nordre Havnegade 6 i Nørresundby, hvor der er orientering og efterfølgende rundvisning på værftet ved projektkoordinator Leif Ervolder
- 17.00: Vi går om bord på LOA, der ligger 200 meter fra værftet ud for Peder P. Hedegaards gule lagerbygning
- 17.15: Afsejling efter gennemgang af sikkerhedsprocedurer
- Efter et par timers sejlads lægger vi til kaj igen, hvorefter der er spisning, kaffe og hyggeligt samvær ombord på LOA
- 22.00: Tak for i aften
Under sejladsen er der rundvisning om bord – og under forplejningen vil Leif Ervolder fortælle om skibets historie fra stabelafløbning i 1922 over LOAs liv som fragtskib til den omfattende renovering og den nuværende brug som forenings-/fritidsskib. Han vil også komme ind på den kæmpemæssige indsats, som flere hundrede frivillige gør, for at LOA kan vedblive med at være en smuk ambassadør for Aalborg, Nordjylland og det blå Danmark.
Bemærk: LOAs besætning tager sig selvfølgelig af sejladsen, men opfordrer til, at gæsterne er med til at sætte sejl, så vi får en ægte maritim oplevelse. Tag derfor tøj på, som det er muligt at arbejde lidt i. Og husk at det kan være både køligt og vådt til søs, så medbring både fodtøj og overtøj, der kan holde kulde og eventuel regn ude.
Der er plads til 33 deltagere på denne tur, så vi tilråder hurtig tilmelding. Sidste frist er 6. september 2021. Grundet begrænset plads er det kun muligt at tilmelde én deltager fra hver medlemsvirksomhed.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >