Hop til hovedindholdet

ErhvervsNetværk 9220 logo

Juleafslutning 2021


Dato og tid

Torsdag d. 18. november 2021 kl. 16:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 17. november 2021 kl. 23:00

Sted

Trekanten bibliotek & kulturhus, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst Trekanten bibliotek & kulturhus
Sebbersundvej 2A
9220 Aalborg Øst

Juleafslutning 2021


Arrangementsbeskrivelse

Årets juleafslutning bliver et arrangement helt hen i vejret – eller i hvert fald om vejret. Vi får nemlig besøg af meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, der vil sætte fokus på klimaet og erhvervslivet. Som introduktion til indlægget siger han:

  • Den hastighed, hvormed klimaet ændrer sig i øjeblikket, stiller samfundet over for store udfordringer. Men for mange virksomheder giver klimaændringerne også mulighed for vækst og initiativer inden for en lang række områder. Der er de traditionelle teknologiområder såsom vind, sol, bølger og biomasse. Her er der stor opmærksomhed, men ligeledes en stor konkurrence. Herudover er der en lang række andre områder, som er meget mindre eksponeret, men som absolut er relevante i fremtidens klima. Især verdens vandproblemer burde stå højt på listen. Det er velkendt, at havene stiger, men desværre er der langt mindre fokus på for eksempel drikkevandsforsyningen i områder, hvor gletsjerne gradvist forsvinder.
  • Ligeledes er fødevareproduktionen i hele verden under pres. De traditionelle lokale dyrkningsmetoder kan ikke nødvendigvis fortsætte uforandret i et varmere klima, der udover højere temperaturer tilfører nye skadedyr og sygdomme. Det gælder også her i landet, hvor der er forandringer på vej. Både plante- og humanrelaterede sygdomme breder sig med de højere temperaturer. Ofte høres malaria nævnt, men andre tropesygdomme vil på samme måde spredes. Der kommer således mange udfordringer og udviklingspotentialer på baggrund af klimaændringerne.

Jesper Theilgaard vil give deltagerne et nuanceret og velreflekteret indblik i nogle af de forandringer, der med klimaændringerne står på dørtærsklen.

Program:
16.00-16.30: Ankomst
16.30-17.00: Networking
17.00-18.00: Jesper Theilgaard
18.00-18.30: Networking
18.30-20.00: Spisning


Obs: Vi overholder de til enhver tid gældende coronaretningslinjer. Derfor er der krav om gyldigt coronapas ved arrangementet.

Afbud:
I ErhvervsNetværk 9220 ønsker vi at anvende vores midler på bedste vis. Det betyder blandt andet, at vi har stort fokus på at tilpasse vores lokalevalg og forplejning i forbindelse med netværksarrangementer med det faktiske antal deltagere. Så hvis du har tilmeldt dig arrangementet og bliver forhindret, vil vi meget gerne vide dette så hurtigt som muligt og senest 24 timer før arrangementet. På den måde kan vi bruge midlerne bedst.


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 48