
Indlæser
Onsdag d. 8. juni 2016 kl. 14:00 til 17:30
Torsdag d. 2. juni 2016 kl. 23:55
Gigantium,
Willy Brandts Vej 31,
9220 Aalborg Øst
Gigantium
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst
Hvor godt kender du 9220 Aalborg Øst?
Onsdag den 8. juni fra 14:00 – 17:30 er netværket vært for en bustur, der viser 9220 Aalborg Øst i dets fulde mangfoldighed - fra områdets vækstlokomotiver over udviklingsprojekter til områdets beboelses åndehuller.
Vi starter i Gigantium og ser, om ishockeygutterne i Aalborg Pirates skøjter rundt i slush-ice på sådan en, forhåbentlig varm, sommerdag, og måske de giver et par træningsfif og en is på pletten. En tur på isen går let galt, så næste stop er Supersygehuset, hvor eventuelle skader kan tilses – hvis man er tålmodig, for lige nu er det Aalborgs største byggeplads. Efter et besøg på en travl og støvet byggeplads trænger vi til en afvaskning, så vi kører en tur til Aalborg Havn A/S, hvorefter vi får os en tiltrængt forfriskning i Kvarter-og Sundhedshuset. Himmerland Boligforening har nok en god historie eller to om deres nye tiltag for beboerne i Aalborg Øst, når vi skal se og høre om deres nye byggerier, og derfra går turen tilbage til Gigantium. Turen rundt er der mulighed for networking, risiko for små afstikkere, og stor chance for at lære noget nyt.
Program onsdag den 8. juni (kl. 14.00-17.00):
14.00 Mødetid v. Gigantium
14.00-14.30 Intro til Gigantium og is
14.30 Afgang i busser
14.40-15.00 Stoppested Det nye Supersygehus
15.10-15.30 Stoppested Aalborg Havn
16.00-16.40 Stoppested Himmerland /Sundheds- og Kvarterhus med forfriskning
17.00-17.30 Forventet ankomst Gigantium
Som den skarpe iagttager har set, er der tale om korte besøg hvert sted, da vi gerne vil vise et så bredt udsnit af området som muligt, dette vil også ske via busruten.
Alt transport på ruten foregår via lejede busser, og der vil blive serveret forfriskninger undervejs.
Tilmelding
Af hensyn til bestilling af busser og forplejning er tilmeldingsfristen torsdag d. 2. juni, men skynd dig, da der er et begrænset antal pladser!
Vi starter kl. 14:00, så kom i god tid, ellers kører bussen uden dig!
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >