Indlæser
Generalforsamling & Nytårskur 2017
Dato og tid
Onsdag d. 1. februar 2017 kl. 15:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 1. februar 2017 kl. 12:15
Sted
Gigantium,
Willy Brandts Vej 31,
9220 Aalborg Øst
Gigantium
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg Øst
Generalforsamling & Nytårskur 2017
Arrangementsbeskrivelse
Netværk og samarbejde i bydelen
ErhvervsNetværk 9220 er i en forrygende vækst, og netværket tiltrækker til stadighed flere medlemmer. I år vil vi for alvor sprænge rammerne for generalforsamlingen og nytårskuren og samtidig sætte et markant stempel på bydelen. Vi starter dagen med generalforsamling, efterfulgt af oplæg fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen og rådmand Tina French Nielsen fra Skoleforvaltningen. Efterfølgende ønsker vi at markere årets succeser med et udvidet program. Traditionen tro byder ErhvervsNetværk 9220 på spisning efter generalforsamlingen, men i dagens anledning afslutter vi med et brag af en ishockeykamp mellem bydelens hold, Aalborg Pirates, og Gentofte Stars. Der vil være: mad til alle samt en øl eller vand, underholdning og indgang til kampen.
Vi håber, at alle medlemsvirksomheder bakker op om arrangementet, og at I alle inviterer medarbejdere og kollegaer med til spisning, networking og ishockeykamp, hvor den øverste tribune i ishockeyarenaen vil være reserveret til ErhvervsNetværk 9220. Her vil der være mulighed for, at alle vores medlemsvirksomheder samles til netværk og en god kamp. Kort og godt vil vi sætte et markant aftryk på Aalborg Øst, hvor vi viser, hvad sammenhørighed og sammenhold kan udrette, når byens bedste bydel og dennes virksomheder står sammen.
Generalforsamling samt spisning og ishockey er gratis!
Tilmelding sker efter først til mølle princippet dog senest fredag d. 27. januar.
Det er muligt kun at deltage i selve generalforsamlingen, ligesom det er muligt kun at deltage i spisningen og ishockeykampen. Vi anbefaler, at hver virksomhed deltager med mindst to repræsentanter til selve generalforsamlingen, og efterfølgende inviterer de øvrige medarbejdere til spisningen og ishockeykampen.
De bedste hilsner fra bestyrelsen og sekretariatet i ErhvervsNetværk 9220
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >