Hop til hovedindholdet

ErhvervsNetværk 9220 logo

ErhvervsNetværk 9220 vil matche skoleelever og virksomheder


Dato og tid

Tirsdag d. 31. oktober 2017 kl. 16:00 til 18:15

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 26. oktober 2017 kl. 12:00

Sted

Sundheds og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Sundheds og Kvartershuset
Fyrkildevej 7
9220 Aalborg

ErhvervsNetværk 9220 vil matche skoleelever og virksomheder


Arrangementsbeskrivelse

Borgmesterkandidaterne Tina French Nielsen og Thomas Kastrup-Larsen, erhverv, de tre skoler i 9220, Tech College og AMU Nordjylland mødes 31. oktober til fælles arbejde på at sikre erhvervsuddannede nok og praktikpladser til skoleelever

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er nu så stor en brændende udfordring for en række nordjyske virksomheder, at de må takke nej til ordrer, fordi der ikke er mandskab til at udføre opgaverne.
Det gælder også i Aalborg, hvor ErhvervsNetværk 9220 organiserer 170 virksomheder.
Men for Aalborg-virksomhederne er manglen på arbejdskraft mere end et akut problem – for problemet forstærkes også af, at der er for få unge, der søger mod erhvervsuddannelserne. Og omvendt også folkeskoler, der oplever, at det er svært at motivere de lokale virksomheder til at tage skoleelever fra 9. klasserne ind i erhvervspraktik en uge om året.
Derfor tager ErhvervsNetværk 9220 nu initiativ til ”Erhvervsuge 2018”, der en gang for alle skal ændre kursen.
Planen er, at lokale virksomheder i ”Erhvervsuge 2018” i januar-februar skal helt ud på de lokale folkeskoler for at gøre opmærksom på sig selv – og få en direkte kontakt til elever i folkeskolerne.

Allerede 31. oktober samler ErhvervsNetværk 9220 en lang række lokale interessenter som virksomheder, uddannelsesinstitutioner, folkeskoler og borgmesterkandidaterne Tina French Nielsen (V) og Thomas Kastrup-Larsen (S) til et gå-hjem-møde, hvor man skal enes om fælles initiativer.

Alternativet til denne fælles aktion er, at væksten går i stå og arbejdsløsheden vokser, understreger formanden for ErhvervsNetværk 9220, Morten Christensen: -I 2025 vil der mangle 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Det forudser Ingeniørforeningen (IDA) i en ny analyse. Men vi mærker problemerne allerede og de bliver kun værre. Virksomhederne er presset af manglen på kvalificeret arbejdskraft. De er så pressede, at de også alt for ofte siger nej til at tage imod praktikelever fra folkeskolerne, når de får en henvendelse. Det gør kun problemerne værre – for dermed får vi heller ikke solgt en fremtid som medarbejder i vores erhvervsliv godt nok til vores unge. Og det er det, vi simpelthen vil gøre op med! Derfor inviterer vi nu til et gå-hjem-møde, hvor vi tager alle parter i ed på, at vi løfter på denne opgave sammen, siger Morten Christensen om Er-hvervsNetværk 9220-initiativet.

-Det handler om, at vi vil vækst og beskæftigelse i stedet for at vores virksomheder går i stå og arbejdsløsheden vokser. Det er fremtiden, det handler om – og den kan vi ikke overlade til andre, siger Morten Christensen.
-Der bliver brug for masser af dygtige og kloge unge mennesker i fremtidens virksomheder. Og vi tror det starter ved, at vi viser vores virksomheder frem for de unge. Håbet er selvfølgelig, at vi kan få flere unge i Aalborg Øst i gang med en uddannelse, siger formanden for ErhvervsNetværk 9220.

”ERHVERVSUGE 2018” - PROGRAM FOR GÅ HJEM MØDET 31. OKTO-BER:
Holdes i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst.
Dørene åbnes 15.30, mødet starter klokken 16.00 – og slutter klokken 18.15.

I ErhvervsNetværk 9220 ønsker vi at anvende vores midler på bedste vis. Det betyder bl.a., at vi har fokus på at tilpasse vores lokalevalg og forplejning i forbindelse med netværksarrangementer med det faktiske antal deltagere. Så hvis du har tilmeldt dig arrangementet og bliver forhindret, vil vi meget gerne vide dette så hurtigt som muligt. På den måde kan vi bruge midlerne bedst.
 
Afbud bedes sendt til Tina fra sekretariatet på sek@nv9220.dk 

 

YDERLIGERE KOMMENTARER:

MORTEN CHRISTENSEN, formand for ErhvervsNetværk 9220, tlf. 22 10 35 35

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >